Massør Peder Pultz
Peder Pultz
Om Peder Pultz

Jeg hedder Peder, bor i Skanderborg og er født 1970.
Har 2 børn, Simon fra '04 og Emma '07.
Er til daglig på job som elektronik tekniker, et arbejde som jeg er glad for og ikke har planer om at droppe.

Samtidig må jeg erkende at der er noget i mig, som vil afprøve en ny vej.
Jeg er blevet tændt på noget i det alternative og kan vel med rette sige, at jeg har opdaget en ny side af mig selv.
Det kan nok bedst beskrives, som en drevet lyst til at hjælpe andre, helbrede andre.
Det giver mig noget igen at kunne hjælpe andre, noget som er både livsbekræftende og lærerigt.

Mit første møde med den alternative verden var hos en akupunktør i holstebro, Anne Marie Vester.
Hun fandt hos mig en intolerance overfor hvedemel, noget som jeg i dag er befriet for.
I mine unge dage har jeg gået rundt i en tåge af træthed og koncentrations besvær, noget som jeg først er blevet klar over, efter jeg er blevet befriet for det. Men det er en lang historie som måske en dag bliver skrevet herinde.

Det korte af det lange er, at jeg kan mærke at det er den vej jeg vil hen ad, jeg skal være akupunktør.
Ikke hvilken som helst akupunktør, men vil bestræbe mig på at blive en af de bedste, hvor jeg tager flere aspekter ind i behandlingen. Det kunne være Kranio-sakral terapi, zone terapi, fysiurgisk massage, homeøpati og meget andet... alt sammen med henblik på at blive en god behandler.

Som første trin har jeg uddannet mig som Fysiurgisk massør.
Det har givet mig indblik i anatomien og fysiologien, en rigtig vigtig ting når man som akupunktur skal stikke med nåle, ud måle skævheder i posturologi og læse journaler om klienter.

Samtidig er jeg i gang med at skabe og opbygge en sund forretning, som kunne blive grundlaget for en succesfuld Akupunktur/behandler klinik.

Mit mål er :
- at kunne hjælpe folk som har brug for det.
- løbende at uddanne mig, med henblik på at blive dygtigere.
- lytte til hvad mine klienter fortæller mig, fremfor at antage noget på forhånd.
- at give en god og behagelig behandling, som helbreder, til en fair pris.
- at være god til at skabe den vigtige kontakt, som der skal være mellem klient og behandler.
- at udvise og leve op til den tillid som en klient viser, ved at vælge mig som sin behandler.

Håber du blev klogere på, hvem jeg er, hvad jeg står for og hvad jeg vil.
Ring (+45) 2225 4432 for tidsbestilling